HVAD ER HELHEDS LIFE-COACHING
Helheds Life-Coaching er en bred terapeutisk coachingform, hvor du vil kunne arbejde med alle områder i dit liv. Grundholdningen i Helheds Life-Coaching er, at du er eksperten i dit eget liv – ingen kender dig bedre end dig selv – selv om du måske nogle gange tvivler på det, eller ikke kan se det klart.
Det er min rolle som life-coach at opmuntre, støtte og vejlede dig i at finde frem til, hvordan du vil leve DIT liv. Jeg møder dig med accept og nærvær. Jeg er overbevist om, at du altid gør dit bedste, men at du vil kunne finde nye og bedre måder at tage vare på dig selv – og få et liv med større helhed.
Helheds Life-Coaching bygger på en professionel og inspirerende dialog om de temaer, som er vigtige for dig i dit liv lige nu – og jeg vil støtte dig i at finde dine ressourcer, styrker og personlige værdier, således at du kan finde frem til dine mål, arbejde for at nå dem og nå frem til en større HELHED i dit liv.